Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Sorggruppe

Der åbnes jævnligt en sorggruppe i Farum - næste gang under ledelse af sognepræst Jan Asmussen.

Sorggruppen er en mulighed for dem, der har mistet deres allernærmeste, til at mødes nogle gange.

Oplevelsen er, at det gør godt at tale med andre i samme situation, og at der kan være lindring og trøst i at mødes og tale om den døde og livet, som det ser ud nu.

Vi lægger os tæt op ad de erfaringer, man mange steder har gjort med sorggrupper. Vores erfaring er, at sorggruppen for mange er en stor hjælp.

Til at sætte samtalen i gang begynder vi med at læse et digt, høre et stykke musik eller se et filmklip. Hver gang afsluttes med, at vi i stilhed lytter til et stykke musik inde i kirkerummet.

Der er tavshedspligt for gruppens deltagere.

 

Praktisk information

 

Sorggruppen består af maksimalt 6-8 personer, og den mødes 16.30-18.30 i Stavnsholtkirkens lokaler.

Det er gratis at deltage, og det er vigtigt for gruppen, at man så vidt muligt kommer hver gang.

Næste forløb kommer til at ligge over 8 gange spredt i månederne august til oktober.

Hør mere om sorggruppen og de praktiske detaljer hos Jan Asmussen på telefon 4495 0115 eller email jsas@km.dk.