Du er her: 

Sorggruppe

Fra februar til maj 2019 åbnes der igen en sorggruppe i Farum under ledelse af sognepræst Jan Asmussen.

Sorggruppen er en mulighed for dem, der har mistet deres allernærmeste, til at mødes nogle gange. Oplevelsen er, at det gør godt at tale med andre i samme situation, og at der kan være lindring og trøst i at mødes og tale om den døde og livet, som det ser ud nu.

Vi lægger os tæt op ad de erfaringer, man mange steder har gjort med sorggrupper.

Gruppen består maksimalt af 6-7 personer. Til at sætte samtalen i gang begynder vi med at læse et digt, høre et stykke musik eller se et filmklip. Hver gang afsluttes med, at vi i stilhed lytter til et stykke musik inde i kirkerummet.

Der er ubetinget tavshedspligt for gruppens deltagere, og det er gratis at deltage. Det er vigtigt for gruppen, at man så vidt muligt kommer hver gang.

Efter den sidste gang holder vi en afsluttende middag i præstegården.

Praktisk information

Vi mødes disse dage kl 16.30-18.30 i Stavnsholtkirkens lokaler:

  • Tirsdag 19. februar
  • Tirsdag 26. februar
  • Tirsdag 5. marts
  • Tirsdag 19. marts
  • Onsdag 10. april
  • Tirsdag 30. april
  • Tirsdag 14. maj
  • Tirsdag 28. maj om aftenen til middag


Hør mere om sorggruppen hos Jan Asmussen på telefon 4495 0115 eller email jsas@km.dk