Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Klimaforandringerne rammer Kenyas fattige

Lige fra morgenstunden brager solen ned fra en skyfri himmel. Luften er tør. Ingen kan holde ud at være i solen længere end højst  nødvendigt, det tærer hurtigt på kræfterne. Og kræfter er der ikke mange tilbage af i landsbyen Kaemongor i Turkana-området i det nordlige Kenya.

”I år er det værste år nogensinde, og hvis hjælpen ikke kommer, så dør vi alle sammen”, lyder den apokalyptiske vurdering fra 81-årige Eregae Lokeno Nakali.

Sidste år mistede han sin kone, søster og datter til sygdomme, der slog deres udsultede kroppe ihjel.

Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod millioner af mennesker og klodens fremtid. I Afrikas Horn, som ligger i Østafrika, er de to alvorligste konsekvenser af klimaforandringerne, at temperaturen stiger, og vandet forsvinder.

Eregaes blik er intenst og imødekommende. Mellem hage og underlæbe har han et rundt, sølvfarvet smykke. Kinderne er indsunkne og rynkerne dybe. De vidner om et langt liv. Han har oplevet, hvordan et liv med velstand, tre koner og mad nok er blevet erstattet af ekstrem fattigdom og daglig usikkerhed...

Læs hele historien her

Meld dig som indsamler her