Fra alfa til omega: Studiekreds med bibelens tekster

“Første Mosebog vrimler med eksempler på tro og vantro, og den vrimler med eksempler på vantroens og troens frugter. Den er nærmest et evangelium”, skrev Martin Luther i 1523 i forordet til sin oversættelse af det hebraiske gamle testamente til tysk.

Over en række på ti aftener i efteråret 2018 og foråret 2019 læser vi første Mosebog som en guide til hele bibelen. De fleste andre tekster i bibelen forholder sig nemlig til de første, grundlæggende fortællinger om menneskets plads i verden, om synd og seksualitet, død og tilgivelse, undergang og ny begyndelse og en Gud, der stiller store krav til temmelig upålidelige mennesker.

Første Mosebog åbner og overrasker...

Aftenerne er et alternativ til en fortløbende bibelmaration: vi lægger ikke op til en læsning af bibelen fra første til sidste side. I stedet drøftes hver gang et lille stykke af Første Mosebog som åbning til andre, overraskende og mindre kendte stykker af bibelen - for eksempel Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring. Det er helt frit, om man vil deltage i hele forløbet eller i de aftener, man har lyst tog tid til.

...og inspirerer til film, koncert og gudstjeneste

Vi skal møde fortællinger, hvis inspirationskraft til billedkunstnere, komponister, forfattere og filmfolk har været nærmest uendelig. Forløbet ledsages derfor af et par andre arrangementer, der strejfer denne inspiration: vi påtænker en koncert, en gudstjeneste og en filmaften.

Ti aftener fra efterår til forår

Aftenerne ledes af Dorothea Glöckner og Jan Asmussen, og vi mødes i præstegårdslængerne ved Farum Kirke. De første aftener er planlagt og kan ses i kalenderen til højre.

Kalender

11okt kl. 19:00

Studiekreds med bibelens tekster

“Første Mosebog vrimler med eksempler på tro og vantro, og den vrimler med eksempler …

11okt kl. 19:00
01nov kl. 19:00

Studiekreds med bibelens tekster

“Første Mosebog vrimler med eksempler på tro og vantro, og den vrimler med eksempler …

01nov kl. 19:00