Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
søndag20sep2020

Udstilling i Stavnsholtkirken: Perspektivtegninger

søndag20sep2020 kl. 11:30 - søndag15nov2020 kl. 12:30

Annette Andersen udstiller perspektivtegninger fra Thorvaldsens Museum. Tegningerne er udstillet i Stavnsholtkirken fra 20. september til 15. november 2020.

Anette Andersen fortæller: 

Siden 2010 har jeg været elev af Henrik Leach, Thorvaldsens Museum  - og da jeg ikke har nogen tegnemæssig uddannelse iøvrigt, er det udelukkende en interesse for at lære at tegne Thorvaldsens berømte skulpturer, der har betydet, at jeg har holdt ved i så mange år. De første år på museet tegnede jeg Bertel Thorvaldsens skulpturer enkeltvis og øvede mig i de rette proportioner og i at lægge skygger på. Som tiden gik, og jeg fik bedre styr på det basale, blev jeg også interesseret i samspillet mellem Thorvaldsens smukke, nyklassicistiske skulpturer og rummene på museet, der er en oplevelse i sig selv.

Min interesse for dette emne medførte, at jeg udover undervisningstiden også begyndte at tilbringe lang tid, siddende på en klapstol alene på museet - blot i selskab med tegnebræt, papir og blød blyant. Og i tidens løb har jeg tegnet  mange tegninger - fortrinsvis perspektivtegninger, som er blevet til på eget initiativ.

Det er nogle af resultaterne fra mine mange timer på Thorvaldsens Museum, som jeg har fået mulighed for at præsentere i Stavnsholtkirkens sognegård fra 20. september til den 15. november 2020.

Fernisering: Søndag 20. september efter højmessen

Udstilling: Søndag 20. september - 15. november 2020