Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
onsdag11sep2019

Studiekreds om profeten Esajas: DEN HULLEDE ESAJAS

onsdag11sep2019 kl. 19:00 - 21:00

Esajasbogens 65 kapitler er ingen sammenhængende enhed, men består af mindst to dele, der stammer fra forskellige tider.

Ud fra et overblik over hele Esajasbogen identificerer vi de bratte overgange og stifter bekendtskab med de traditionelle hypoteser om dateringen af Esajasbo-gen. Hvilken rolle spillede profeterne i antikkens Israel i forhold til landets egen kongemagt og de omgivende stormagter?

Generel introduktion til studiekredsen

Fødslen i Betlehem, den særlige forbindelsen mellem Jesus og Gud, hans lidelse og død - hver detalje, der fortælles om Jesus i  Det Nye Testamente, ses af evangelisterne som opfyldelsen af gamle profetier. Og her er profeten Esajas hovedleverandør i en grad, så man har givet ham til-navnet ”den femte evangelist”. 

Over fem aftener dykker vi ned i Esajasbogen i Det Gamle Testamente og trækker sporene frem gennem evangelierne til den omfattende rolle, Esajas spiller i europæisk musik - eksempelvis hviler 10 af 52  satser i Händels Messias på tekster fra  Esajas. Vi kommer også til at overveje det rimelige i at gøre en tekst med ca 2500 på bagen, som også har sin levende og nutidige brug i den jødiske synagoge, som et kristent kildeskrift.

Studiekredsen strækker sig over 5 aftener, der holdes i præstegårdslængerne ved Farum Kirke. 

Forløbet sluttes af med at vi synger julen ind i Farum Kirke søndag 8. december. Man kan deltage i hele forløbet eller de gange, hvor det passer ind. Studiekredsen holdes af sognepræsterne Nils Wildschiødtz og Jan Asmussen.