Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
onsdag26jun2019

Legestuen på Stien

onsdag26jun2019 kl. 10:00 - 12:30

Er du på udkig efter en lege­stue, hvor dit 0-3-årige barn kan lege i trygge omgivelser - og hvor du kan snakke med andre mødre, fædre eller bedste­forældre?

Så er Legestuen på Stien måske noget for jer! 

Legestuen er for alle, og den organiseres af kirkerne i Farum sammen med en gruppe frivillige.

Der er masser af legetøj og hyggelige legeområder.

Omkring kl. 10.45 laver vi rytmik i 10-20 minutter og bagefter vil der nogle gange være et lille oplæg om et relevant emne ved f.eks. en sundhedsplejerske eller præst eller en anden spændende fagperson.

Programmet vil blive planlagt løbende. Hold øje på farumsogn.dk/legestuen og i Kirkenyt i Furesø Avis. 

Du kan også melde dig ind i Legestuens Facebookgruppe, hvor der løbende vil blive informeret om Legestuens aktiviteter.

Praktisk information

Legstuen holder åbent hver onsdag 10:00 - 12:30 bortset fra i skolernes ferier. 

Der er gratis kaffe, te, frugt og kiks.

 

Find vej

 

Legestuen holder til i Teatersalen på kulturcentret Stien på Paltholmterasserne 1 i Farum.

Kommer du i bil, så kør ad Frederiksborgvej og drej ind til Midtpunktet ved det GRØNNE SKILT. Drej til højre med det samme mod Bybækhallen. Fortsæt ned ad bakken til P-kælderen. Herfra kan du gå op ad trappen i bunden af kælderen, der fører lige op til indgangen til Stien. 

Kommer du til fods, så kan du gå ad gangstien/cykelstien fra Farum Bytorv mod Midtpunktet. Her finder du Stien på højre side, lige inden, man kommer til Midtpunktet. En mere direkte vej er at gå fra Bytorvets P-plads og krydse Paltholmvej. Indkørslen til Stien ligger lige over for indkørslen til Bytorvets P-plads - men der er stærk trafik! 

Har du svært ved at finde vej, så ring på 4172 8453! Så går vi dig i møde!

Kontakt

Har du spørgsmål så kontakt gerne Legestuens koordinator Doris Pihl Linkenkær på 4172 8453 eller dpl@farumsogn.dk.