Du er her: 

Farum Kirke

Farum Kirke er en typisk sjællandsk landsbykirke, hvis dele er tilføjet på forskellige tidspunkter.

Den oprindelige kirke

Den østlige del af kirkeskibet og apsis er fra 1130 og udgør den oprindelige kirke, Farums absolut ældste bygning. Disse dele er bygget af rå og kløvede kampesten. Hjørnerne og vinduesåbninger er af frådstensblokke. Apsis har halvkuppelhvælv og et rundt vindue mod øst. I middelalderen, inden altertavlen blev sat op, faldt morgensolens stråler her ind i kirken og symboliserede opstandelsen.

Det ser ud til, at den tidligste kirkes langvægge indeholdt tre rundbuede vinduer. Toppen af det midterste vindue - det, der vender mod nord - kan stadig ses lige ved våbenhusets tagflade. Næste tilføjelse blev våbenhuset foran skibets kvindedør - norddøren. Våbenhuset markerede en slags overgang mellem den jordiske og den himmelske sfære.

Farum Kirkes våbenhuser en fint detaljeret munkestensbygning i unggotik fra ca. år 1300. Detaljerne i våbenhusets murværk med blændinger og en lysglug menes at være tilføjet i en ombygning i senmiddelalderen.

Senere udvidelse

Omkring år 1400 blev kirkeskibet forlænget med nye bygningsdele mod vest - og kirketårnet blev bygget til. På samme tidspunkt blev der bygget hvælv over hele kirken, men i 1645 styrtede hvælvet over koret ned og blev aldrig siden genopført.

Alle taggavletinder er ligesom de nuværende vinduer af nyere dato.

Kirkens rum og inventar

I apsishvælvet ser manrester af romanske kalkmalerier.
Forsiden af alterbordet er et træpanel med en malet tæppedekoration.

Altertavlen - en såkaldt katekismustavle - er fra 1599. I dens øverste felter et maleri fra omkring 1700 på lærred, der viser Jesu opstandelse fra de døde. Læs mere om denne katekismustavle her.
Alterstagerne er balusterformede og er fra midten af 1600-tallet.

I skibets vestligste del, på den væg, der vender mod nord (samme side som våbenhuset vender), ses et rødbrunt indvielseskors. Kirkeindvielsen blev betragtet som en dåb af kirken.

Døbefonten er romansk og af sandsten fra Skåne. Den har en palmetfrise. Oprindeligt har den nok stået - som i øvrigt alle fonte i den tidligere middelalder - tæt på indgangen. I 1700-talletvar døbefonten så flyttet hen i tårnrummet, og i 1865 blev den endelig placeret på dens nuværende plads i skibets nordøstlige hjørne. Dåbsfadet fra 1621 fremstiller Ærkeenglen Gabriels besøg hos Jomfru Maria, hvor englen fortæller hende, at hun skal føde Guds søn.

Prædikestolen - fra omkring 1600 - er et landligt renæssancearbejde, og på den ses de fire evangelister og deres symboler: Matthæus med englen, Markus´med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.

I kirken findes desuden forskellige gravsten og mindetavler.

Læs mere om altertavlen fra reformationen

Læs mere om orglet